onsdag, januar 03, 2007

 

Black Sheep...Uhhhhhh farlig


Weinstein Co’s første trailer til den New Zealandske horrorfilm "Black Sheep" er i luften. En bloddryppende historie om en horde af brutale dræberfår.
Øhh dræberfår?
Ja filmen handler om en flok får som ved et uskyldig genetisk eksperiment bliver forvandlet til en flok menneskeædende dræbermaskiner, der går løs på de stakkels indbyggere i den lille by i New Zealand.

Men så er det jeg tænker, er gyserindustrien løbet helt tør for idéer?
Kan lige de deres brainstorm for mig…. Vi laver noget om aliens…nej er brugt. Hvad så med zombier? Også brugt. Nå men så kan vi da lave noget om dræbertomater! (Fundet på under frokost…hmm) også der kom de for sent.

Men pludselig sprang ham der sad og kiggede ud af vinduet op, da alle de andre i gruppen troede han sad og sov, og råbte ”FÅR FÅR FÅR vi laver sgu noget med får”.
De andre gloede noget forvirret på ham og udbrød i kor ” Får er da ikke spor gyseragtige!
Næ, sagde den kære idémager, men hvis vi nu laver genetiske forsøg på dem og det resultere i at de får smag for menneskekød så tror jeg vi har et koncept!
Og som sagt så gjort! Filmen er nu på vej til de utrættelige gyserfans.

Skulle du mod al forventning tro denne film er en dokumentarfilm om fåreavlen på New Zealand, tja så er mit råd til dig at du bevæbner din med de største strikkepinde du kan opdrive og lære at hækle et ryatæppe, så du er klar når fårene kommer efter dig!



Følg med her: Black Sheep

Trailer


Comments: Gi' din mening her

<< Tilbage